Ny spiller

Ny spiller.
Alle er velkomne, og alle kan spille. Der er forskellige krav til hver position – både teknisk og fysisk, og der vil derfor altid være en position, som passer til dig. Alle kan spille amerikansk fodbold, fordi der er brug for alle typer spillere på banen.
Vi træner ofte konditionstræning, du behøver dog ikke være i top fysisk form for at være med, der er fuld forståelse for, hvis man ikke kan løbe så langt i starten. Hvis træningen er for hård, så kan du sige fra til hver en tid. Det eneste vi forventer, er at du gør det så godt som du kan. Hvis du gør det, så vil du opleve at din kondi løbende vil blive kraftigt forbedret.
Amerikansk fodbold er en fysisk kontakt sport, så man må forvente lidt knubs og blå mærker og det er selvfølgelig noget man skal vænne sig til i starten. Man er dog rigtig godt pakket ind og nye spillere er generelt overrasket over at det ikke gør mere ondt end det gør. Der vil selvfølgelig også blive passet lidt ekstra på nye spillere i starten.
Klubben har i starten udstyr som nye spiller kan låne. Første måned er gratis.

Du skal selv medbringe:
Trænings tøj – Noget du kan løbe i og som godt må gå i stykker.
Fodboldsko eller løbesko. Alt afhængigt af om vi er inden- eller udendørs.
Dette kan låne af os:
Hjelm
Shoulderpad (Skulderbeskytter)
Jersey til at tage uden på shoulderpaddet.
Det forventes dog at man efter noget tid selv anskaffer sig udstyr. Der er forskellige krav til udstyr alt efter hvilken position man spiller, så snak med din træner før du bestiller.
Udstyrs pakker koster fra ca. 2000 kr. og op efter.
Udover udstyr koster det for seniorer 1600 kr. og for U12/U14 og U16 1400 kr. og for U19 1600 kr. om året at være medlem i Kolding Guardians plus en spiller licens på 450 kr. for senior og 300 kr. for junior, som er nødvendig for at få lov til at spille kampe.
Hvis du synes at det er for dyrt at spille amerikansk fodbold på fx en SU, så er der mulighed for at få rabat på dit kontingent. Dette kræver bare at du også yder et stykke arbejde for klubben, så som at være dommer eller instruktør til polterabender. Der kan også tilbydes rabat, hvis du kommer langvejs fra og skal bruge mange penge på transport.
Har du fået lyst til at prøve sporten så kontakt:
Formand. Christian Pedersen på tlf. 29665965 eller på mail: christian@koldingguardians.dk
HC/Næstformand Jonas Søes Filges tlf: 23116234 eller på mail: jofilges@hotmail.com