Som spiller synes jeg at jeg har en posetiv indgangsvinkel til sporten og den prøver jeg at sprede til andre. Selvom jeg ikke er den største eller hurtigste spiller, har jeg et overblik der kan hjælpe hele forsvaret i at læse spillet hurtigere.
Hvad kendetegner dig som træner og hvad kan spillerne forvente af dig?
En masse motivation og trang til forbedring, samtidig forventer jeg ikke mere af spillerene end de forventer af mig, så vi holder det på et plan hvor det vigtigste er at det skal være sjovt at spille fodbold.
Hvad er dine målsætninger for sæsonen som træner?
At se spillerne udvikle sig til det bedre og samtidig få bragt noget af min mentalitet ind i spillerne. At de rigtige værdiger prioriteres.
Du har sagt ja til at være træner for den indeværende sæson. Men hvad der dine planer for fremtiden, bliver du i Jylland eller har du planer om at drage tilbage til Sjælland?
Mine fremtidsplaner har meget at gøre med hvor længe jeg fortsætter med det arbejde jeg har nu. Jeg vil meget gerne læse videre på et eller andet tidspunkt, men det indebærer ikke nødvendigvis at jeg flytter tilbage til Sjælland.
Der er mange der i football danmark har den holdning at der er stor forskel på måden man spiller bold på Sjælland og i Jylland. Hvad er din holdning til dette?
Måske at de løber bolden mere herovre, men hvad jeg har set i Kolding er jo lig min fordom, så det er da lidt sjov. Ellers er det meget det samme. Mange ting er forskellige fra klub til klub uafhængig af placering.
Til sidst vil jeg spørge dig om hvad der fik dig til at starte til amerikansk fodbold og hvad der har fået dig til at holde fast så længe?
Det startede tilbage i 2001 da jeg prøvede en demo til Madden NFL 2002, jeg blev grebet af spillet og ville derfor prøve det. Jeg fandt den nærmeste klub, som var Kronborg Knights, hvor jeg startede som 14 årig. Derefter er interessen bare vokset og der har ikke været nogen anden sport lige siden. Selvom man af og til bliver skadet, er der bare ikke nogen bedre følelse, og måde at komme af med vrede på, end at ramme en anden. Hvorfor jeg stadig spiller er nok fordi jeg har slået hovedet så mange gange at jeg ikke kan finde på at stoppe igen.
|