header image
Home
Nyheder
Klub info
Klubblad
Sponsor
Nye Spillere
Træning
Roster
Turnering
Galleri
Merchandise
TD Aktier
Kontakt os
Guide til football
Video
Polterabend / herreture
Forum
U16 hjemmeside
U19 hjemmeside
Home arrow Nyheder arrow Træner interview med Nicolai Simonsen
Træner interview med Nicolai Simonsen Print E-mail

Nicolai Simonsen er i år tiltrådt som offensiv koordinator for klubbens U16 hold. Udover at være OC for U16, er Nicolai også running back og defensive linje træner for U16, U19 og Senior holdene. Nicolai spiller også selv running back og defensive linje for senior holdet. Nicolai har været en del af Kolding Guardians siden 2005, kun afbrudt af et år på highschool i USA i 2007. Hvor han spillede for Bangor High Schools football hold.

Nicolai Simonsen

Det er dit første år som offensiv koordinator og det betyder uden tvivl en masse nye udfordringer. Hvad gjorde at du sagde ja til tilbudet?

Jeg havde i lang tid ønsket mig mere ansvar som football coach. Efter at have været RB coach for U16 i 1½ år, havde jeg fået bekræftet at jeg virkelig nød coaching og ikke bare idéen om det. Allervigtigst var dog at jeg havde fulgt den daværende OC og HC Thomas Jepsen på tæt hold. Endda til grænsen, hvor han kunne have bedt mig om pusterum. Jeg har derved set hvad Thomas gjorde godt, hvad spillerne reagerede positivt overfor og mange af de kvaliteter har jeg prøvet at implamentere i min ”stil”.
Så da Thomas blev U19 HC og Lars S. Pedersen trådte til som U16 HC fik jeg tilbudet og jeg sagde ja uden at blinke.

Du har som spillere både være en del af det danske landshold og været i USA. Kan du bruge de erfaringer du har fået der som træner?

Absolut! Jeg har været priviligeret ved muligheden for at spille i USA og været omkring det danske landshold og fælles for disse oplevelser er det incitament og engagement træner og spillere kommer med. Jeg har oplevet football når alle tandhjul går i hak og det bare kører. Det er her jeg udviklede mig mest og det var her jeg allermest nød at spille football.

 

Quick passes:

Favorit NFL hold?
Easy... Sixburgh Steelers!

Favorit NFL spiller?
Troy Polamalu, Strong Safety – Pittsburgh Steelers

Livret?
Put some cheese on it.

Favoritmusik?
Breaking Benjamin, Staind, 3 doors down.

Slut citat?
“Empty barrels make the most noise!” – Chuck Noll, former Steelers Head Coach.

En vindende football atmosfære smitter som pesten. Det er hvad jeg ligeledes ønsker at bringe til mine spillere – konkurrence, engagement, forberedelse og passion for spillet.

Du er træner for både klubbens junior hold og senior hold, er der nogen forskel på at træne de forskellige aldersgrupper?

Det er ligeså sikkert som at Pittsburgh Steelers er det bedste hold i NFL – Ja... og forskellem er stor!
De fleste juniorer er ivrige efter at lære og de har oftest lagt ”dagligdagen” i omklædningen, helt bekymringsfri er de klar til at lære spillet og blive bedre spillere. Tilgengæl skal man coache varsomt, da unge tit har sværere ved at fokusere end seniorerne.
Jeg føler at ansvaret er allerstørst som coach når man har med juniorer at gøre. Alt hvad man lærer dem nu vil sidde dybt i hukommelsen og sågar underbevidstheden senere hen. Jeg gør ikke mine spillere nogle bjørnetjenester, jeg er ærlig og nogle gange skrap, men jeg er engageret i dem og de ved det.

U16 holdet var kun en kamp fra at nå slutspillet sidste år. Hvor langt tror du holdet kan nå i år?

Det er meget tidligt at skulle forholde sig til den slags. Faktum er at vi langt fra er klar til at udrette det store, vi bliver klar til sæsonstart, men vi er der ikke endnu. Jeg er ligeså stor en konkurrent som coach såvel som spiller, hvis ikke mere, og jeg vil aldrig være tilfreds med at se andre tage min sejr. Det er min fornemmeste pligt som træner at sætte spillerene i position til at få success og vinde kampe. Uanset hvordan vi ender på resultattavlen, så vil vi have gået ind til hver kamp forberedt og med troen på at vinde. Jeg forstår at spillernes mål nogle gange kan afvige fra mine egne, men det har hjulpet mig afsindigt meget og muliggjort mange oplevelser ved at sigte højt fremfor lavt.

Hvad ønsker du personligt at opnå som træner i år og hvad er dine målsætninger for fremtiden?

Jeg ønsker at opnå spillernes tillid. Det er det sværreste at opnå, men det allervigtigste for en træner og det er ikke anderledes for mig. Jeg vil vinde, de små slag og de store slag sammen med holdet.
Hvis vi alle får øjnene op for hvad det vil sige at arbejde hårdt og skaber en vinder-astmosfære, så er jeg meget glad.
Hvad fremtiden angår så ønsker jeg også at vinde tilliden blandt trænerstaben og bestyrelsen så jeg kan forsætte som coach. Inden alt for længe skal jeg på DAFFs niveau1 trænerkursus, hvilket jeg ser meget frem til... at bestå :)

Du er spillende træner for klubbens senior hold. Hvordan påvirker det dig som spiller og træner?

Desværre påvirker det mig mere end som jeg helst så det. Udfordringen ligger i at få sine egne reps som spiller, men samtidig at kunne coache ordentligt. Hvis ikke man kan coach ordenligt skal man lade helt vær, da man gør mere skade end gavn. Jeg synes selv at jeg har fundet en god løsning, hvilket er at coache når der skal coaches. Nogle gange får jeg ikke det antal reps jeg gerne ville, eksempelvis ved 1on1 coaching, tilgengæld gjorde det de andres reps bedre.

Til sidst vil jeg spørge dig om hvad der fik dig til at starte til amerikansk fodbold og hvad der har fået dig til at holde fast så længe?

Jeg har altid været lidt for fysisk i almindelig fodbold, så efter at have overhørt en masse snak fra andre om ”det der amerikansk fodbold” begyndte jeg at undersøge sporten. Det tog ikke lang tid før jeg blev forelsket. Jeg så en kompilation af den legendariske QB John Elway og siden er det blevet til spillernummer #7 og junior Quarterback.
Nu løber jeg bolden som RB med blandet success og prøver at skubbe rundt med Oline’s, men stadig ligeså engageret. Amerikansk Fodbold har været mit frelse. Jeg tør ikke tænke på hvor kedelig min hverdag ville være uden. Man kan vel roligt sige at en del af den tid jeg burde have brugt på lektier, mere eller mindre er brugt på amerikansk fodbold, men er sikker på at jeg er blevet en mere disciplineret, målrettet og glad ung mand af selvsamme grund.

Næste hjemmekamp

U19
Hurricanes @ Guardians lørdag d. 4. sep. kl. 11.00

Sponsorer

Terkelsen Jern & Metal

Muskulus Manuel Terapi

Fitness World sund fornuft

MEDIASYD